Jomfruernes klub
Foto/ DR

DR3-serien Jomfruernes klub er så overraskende, at man skammer sig

“Jeg blev overrasket. Jeg troede som udgangspunkt, at der kun var én type. Og det er dem, som simpelthen ikke er i stand til at finde en partner,” siger 27-årige Joachim i Jomfruernes klub.

Selv jomfruer kan have fordomme om jomfruer. Og hvor er det befriende, at Joachim siger det højt. For man kan hurtigt sidde og skamme sig over, at man bliver så overrasket over at se den nye DR3-serie. At det kan være en mindre aha-oplevelse, at der kan være mere end én grund til, at man i sine 20’ere endnu ikke er hoppet i kanen med et andet menneske.

Og hvor er det befriende, at serien lader jomfruerne selv stille alle de kluntede spørgsmål til det måske ømmeste seksuelle tabu, vi har tilbage i tiden efter Tinder.

LÆS OGSÅ: Journalisten, der fik vurderet sine kønslæber på tv: Jeg blev nødt til at bruge mig selv

Det er ikke tilbud, der mangler

Jomfruernes klub mødes fire gutter i 20’erne en gang om ugen til en rundbordssnak af den slags, som var en strålende succes i De perfekte piger.

Ja, ingen af dem har haft sex. Men derudover er det mest iøjnefaldende, hvor forskellige de er.

Joachim er molekylærbiolog og passioneret gamer, og han har svært ved at slappe af i kvinders selskab, fordi “en samtale med mig går i stå, hvis ikke jeg kender vedkommende.” Maskinmesteren Nicolaj på 21 år fra Kerteminde small talker til gengæld som et vandfald, men han har aldrig fået chancen for mere end et kindkys med en dame.

LÆS OGSÅ: Vi har spurgt tre sugardaddies hvad de synes om DR’s sugarbabe-program

Den psykologistuderende Mark på 25 er derimod omgivet af piger dag og nat i sit kollektiv og i fredagsbaren, hvor han ender lidt for tit. Men han har et problem med intimitet og har svært ved at komme fra hovedet ned i kroppen.

25-årige Kasper mangler ikke tilbud. Det er hans egne lyster, der står i vejen. Han vil egentlig hellere være tiltrukket af kvinder end mænd, men følelserne og kroppen trækker i den anden retning.

LÆS OGSÅ: Tre perfekte piger har alle fået kommentaren: Tag dig sammen!

Fire stole i rundkreds, mere skal der ikke til for få stillet store, elefant-tunge spørgsmål som: Så, hvorfor er du så egentlig jomfru?

Hver uge beslutter de fire jomfruer sig for at give sig selv en udfordring.

Ambitionerne er lige så forskellige som mændene. Kasper starter hårdt ud med at love sig selv at tage på date med en pige. Joachim starter med at trimme skægget og tage en nyt Tinder-selfie.

Diagnosen “jomfru”

DR har gjort en ihærdig indsats for at tackle jomfru-tabuet på det seneste. Jomfruernes klub følger veltimet i hælene på Gift ved første blik, hvor 27-årige Michael talte ud om at være “voksenjomfru”, som han selv kalder det i et interview med SKÆRM. 

Hvor Michael bogstavelig talt fik støtte fra et helt hold af eksperter til at kickstarte kærligheden, så er jomfruerne her helt på egen hånd.

LÆS OGSÅ: Michael og Kathrine: “Vi tænker to børn, plus måske en smutter”

Når de spørger hinanden og sig selv, hvad der skal til for at få taget den forbaskede mødom, bliver svarene noget famlende.

Og når Nicolaj vælger at trække i sin stiveste Polo-skjorte og swagge ned ad gågaden i Nyborg for at stoppe tilfældigt forbipasserende damer – en gågade, der ligger gabende øde – så tænker man, at nogen, ekspert eller ej, kunne guide ham til en mere direkte vej mod målet.

Det befriende i Jomfruernes klub er dog, at det handler langt mere om den flade strækning før målstregen end om at krydse den.

De mest tåkrummende par i Gift ved første blik nogensinde

De fire fyre vil gerne af med mødommen, men ikke for enhver pris og ikke i den første og bedste toiletbås. Og serien nægter at se jomfruelighed som en diagnose, der skal behandles akut. Den vil hellere se det som en naturlig livsfase, som ingen af os han springe over. Og som ikke burde være sværere at tale om end en tur i førnævnte toiletbås.

Når jomfru-tabuet dukker op i medierne, er det dog påfaldende, at det altid handler om mænd. Vi glæder os også til at se en serie om kvinder, der har svært ved at komme tæt på en andens krop.

Jomfruernes klub kan ses hos DR TV. 

Jomfruernes klub

”Sex for mig skal betyde noget. Det skal være ægte kærlighed ikke bare et one night stand.”Nicolaj og Joachim er i tyverne og har ikke haft deres seksuelle debut. For dem skal der være følelser involveret i sex. Hvad tænker du om sex – er det vigtigt, at der er følelser involveret?

Posted by DR3 on Monday, November 5, 2018

luk
Vis flere nyheder